mandag den 29. december 2014

Estee Lauder Pure Color Lipglosses


Estee Lauder er som bekendt et af de mærker, der hører til i den dyre ende af skalaen. Jeg ejer ikke meget derfra, men det jeg har, er jeg rigtig glad for. Og noget af det er disse små Pure Color Glosses, som jeg fik i et lille sæt engang til jul for et par år siden. Det betyder desværre de snart skal smides ud, men inden det giver jeg Jer lige en lille anmeldelse på dem.

Pure Color Gloss er en linje med lipglosses en let til medium pigmentering (ifølge beskrivelsen af glossen) og der må jeg give beskrivelsen ret. Dem med shimmer er knapt så pigmenterede, dem med glimmer i et heller i besiddelse af en wow-pigmentering, men dem med shine har til gengæld en del mere farve at byde på.
Glosserne kommer med en svampe applikator, som er min foretrukne applikator. Den har en del mere præcision end en pensel (altså i en gloss, ikke en læbepensel).
Fælles for alle disse glosser er, at de ikke bløder. Dvs. de ikke rejser ud over kanten på mine læber via de små fine linjer, de bliver pænt og nydeligt hvor de skal.
De dufter også alle super skønt, en sød duft som for mig ikke er alt for kvalm. Lidt vanilje-agitigt.
De er også alle sammen nærende for læberne. Hvis jeg er super fabulous og har tørre læber vil jeg hellere bruge dem her frem for en læbepomade, for de her giver mig bedre og hurtigere resultater.... Hvilket jeg finder ret spøjst.
De første tre jeg gennemgår er de tre med shimmer-finish:

Øverst på billedet til venstre for ses Magnificent Mauve. Det er en super flot neutral-til-let-rosa gloss med shimmer i alverdens farver. Den føles ikke gritty på læberne og går godt med rigtig mange læbstifter.

Dernæst kommer Electric Ginger. Den er meget lys med lette orange undertoner. Glitteret deri er reflekterer varmt og den har ikke særlig pigment i sig. En super flot topper til enhver læbestift, især til varme farver eller en kølig farve du ønsker at varme op.

Sidste swatch på billedet er Garnet Desire. En super smuk bærfarvet gloss med lidt mere pigment end de andre to. Selve glossen har mere pigment i sig end de andre fire i sættet. Glitteret reflekterer guld og når den røde gloss kommer hen over ser det orange ud. Den kan nemt bruges alene eller over andre lidt mørkere farver end nudes. Dette er også en af dem jeg kunne finde på at købe i fuld størrelse.



Så skal vi til de to sidste: sparkle og shine glosserne.

Frivolous Pink, sparkle glossen, er en næsten klar gloss spækket med glitter. De reflekterer både pink og lilla og en anelse guld (se billede nederst i opslaget). Den er lidt gritty, men ikke noget der bliver for meget for mig. Den er smadder smuk over hvilken som helst farve, mørk som lys. Denne gloss er også en jeg nemt ville kaste penge efter for at få i fuld størrelse. Den er så super tøset!

Og den sidst, shine glossen i sættet, er Brazen Berry. Som navnet antyder er det en flot varm bær-farvet gloss uden shimmer eller glitter. Den er god til at blande med farver, som sætter sig i læbernes riller, men den eneste ulempe er, at den så samler en del af farven op. Den smule farve der er i glossen går godt både alene eller oven på andre farver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar